WORKING WITH US

Betonpumpeoperatører søges til Unicons fabrik i Hedehusene

Ansøgningsfrist
10/04/2017

Jobbet

Unicon leverer færdigblandet beton af høj kvalitet og service til byggeprojekter i hele Danmark og er markedsledende på sit felt.

Vi søger betonpumpeoperatører til både dagarbejde, eftermiddags-/aftenarbejde og weekendarbejde. Kan du lide at arbejde med entreprenørmateriel og have kundekontakt, så er jobbet som betonpumpeoperatør måske noget for dig.

Med udgangspunkt fra vores fabrik i Hedehusene, vil du indgå i et fleksibelt team med gode kolleger om afviklingen af pumpeopgaver på bygge- og anlægsopgaver på Sjælland samt forefaldende arbejde på fabrikken. Din arbejdsdag vil typisk foregå ude på byggepladserne, hvor du er eksperten overfor kunden.

Stillingen refererer til lederen for pumpeafdelingen i Øst.

Du skal være i besiddelse af stort kørekort og EU bevis. Har du krancertifikat vil det være en fordel. En håndværksmæssig baggrund vil ligeledes være en yderligere fordel.

Vi forventer, at…

  • du har en god fysik
  • du er præsentabel og serviceminded
  • du kan holde orden omkring dig
  • du er fleksibel med arbejdstider – og villig til at påtage dig overarbejde

Vi tilbyder…

  • et selvstændigt og alsidigt job
  • et godt jovialt og kollegialt arbejdsmiljø
  • gode løn- og ansættelsesvilkår

Er du interesseret, så send venligst din ansøgning via stillingsannoncen på vores hjemmeside inden den 10. april 2017. Der indkaldes løbende til samtaler.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Søren Hansen på mobil 2913 4470. Der indkaldes løbende til samtaler.

Unicon producerer og sælger fabriksbetonløsninger i Danmark, Norge og Sverige. Unicon er Skandinaviens førende udbyder af fabriksbeton og indgår som et forretningsområde i Aalborg Portland, der er en del af den italienske Cementir koncern.

For yderligere information se www.unicon.dk.